Forlaget Forkant
Forkanter har eget forlag, hvor der udgives bøger af relevans for vores samfund.
Alle bøgerne peger på vanskeligheder, muligheder og løsninger i forhold til at løse nogle af de store social, psykiske og sundhedsmæssige samfundsproblemer i dag.
StressNavigation for Mænd
Om stresshåndtering for mænd, og om hvordan man ved hjælp af livstilsændringer og vindermentalitet kan overkomme livets stressende udfordringer.
Én ting ad Gangen
Med sin anden bog om emnet tager Storm Stensgaard atter livtag med vor tids helt store udfordring. Vi tages med på en opdagelsesrejse og udforsker mulighederne for at fortælle den store historie om stress på en ny og konstruktiv måde.
Brok - Om at håndtere dårlige ting på en god måde
BROK: Om at håndtere dårlige ting på en god måde.
Alt for længe er tid og energi blevet spildt på skyggefænomenet brok, denne særlige måde at beklage sig på, som alle kan forholde sig til, men som er så svær at få hold på.
Anerkendt Barn
Anerkendende Metode fører naturligt til sunde børn med et højt selvværd. Børn som kan mærke sig selv, og sige fra over for de mange informationer, som et globalt teknologisamfund byder på. Børn der mødes anerkendende holder af at lære nyt, er gode til at koncentrere sig og planlægge. De er i stand til at sige ’nej’ til aktiviteter, som bliver for meget. Sige ’nej’ til at være medløber i klassen, og ’ja’ til at være en god kammerat og elev. Det er børn som er dygtige til at sætte sig i andres sted, og samtidig gode til at passe på sig selv. De formår at holde stressen nede, og klare de mange tests, krav og udviklingsopgaver, som et hurtigt ekspanderende samfund indeholder. De kan tænke nyt, og udfordre de strukturer som ikke fungerer.
Kort sagt – Det er børn i balance!
Signalstærke Børn
Signalstærke børn er børn, der oplever intenst, føler intenst og reagerer kraftigt med tydelige reaktioner. Når man som barn er signalstærk, så er der ikke tale om en diagnose, men om et personlighedstræk. I "Signalstærke Børn" sætter Anja Sigvard Nielsen fokus på den personlighed, som signalstærke børn er i besiddelse af. Heraf italesætter hun de følelser og tanker, som forældre til signalstærke børn kan have.
I "Signalstærke Børn" giver Anja dig også råd til, hvordan du gennem en lyttende tilgang til opdragelse af børn kan være med til, at de udvikler et sundt selvfærd.
Protektor - Lederen som beskytter
Hvad skal lederen beskytte? Medarbejdernes fokuserede arbejdsindsats. Mod hvad? Forstyrrelser og overbelastninger. Med sin fjerde bog udforsker stress- og ledelsesrådgiver Storm Stensgaard den grundlæggende påstand: Det kan betale sig at have det godt i et videnssamfund. Sunde hjerner præsterer bedst, giver bedre resultater og højere social kapital. Øget arbejdsglæde og livskvalitet er den store sidegevinst.
Protektor byder på råd og forslag, men også en samlet vision for fremtidens lederetik og ledelseskarakter. En beskytterskikkelse, som forener det nyttige med det fornøjelige, og som forholder sig konstruktivt til tidens særlige vilkår og krav. Lavpraktisk og højtflyvende, fantasifuld og vidende, aggressiv og omsorgsfuld.
©2023 by Forkanter